Piller til rygestop

I dag findes der rigtigt mange muligheder for at søge hjælp til et effektivt rygestop. I disse år bliver det sværere og sværere at være ryger, da rygeloven er skærpet og forhindrer rygning i offentlige bygninger, restauranter og caféer og andre offentlige areaner, hvor mennesker opholder sig sammen.

I disse måneder huserer debatten om, at rygning også skal forbydes udenfor på mange offentlige steder på matriklen. Udendørs rygning er dermed også blevet langt vanskeligere. Samtidigt ved vi jo, at rygning har store helbredsmæssige konsekvenser for den enkelte efter mange års rygning. Det er forskelligt, hvordan rygningens grimme ansigt viser sig og hvornår man skifter bekendtskab med dem, men ét er sikkert. Langt de fleste rammes på én eller anden måde af rygningens slagside.

Hvad er piller til rygestop?

På det danske marked findes der 2 primære rygestop produkter i pilleform. Det er Zyban og Champix. Begge produkter er receptpligtige. Det er en god idé at drøfte med din læge hvilket produkt der vil være mest hensigtsmæssigt for dig at bruge. Produkterne virker forskelligt, hvilket du kan læse mere om nedenfor. At bruge rygestop piller er ikke en mirakelkur, men det kan være et hjælpemiddel, der i høj grad kan være med til at lindre de værste abstinenser.Der kan være bivirkninger forbundet med at bruge rygestop piller, hvorfor grundig vejledning og konsultation hos egen læge altid må prioriteres i forbindelse med brug af rygestop piller.

Zyban - pillen til dit rygestop?

Zyban anbefales til meget afhængige rygere, der skal konsultere deres læge ca. 14 dage forud for det fastsatte rygestop således stoffet kan virke optimalt. Zyban indeholder chlorhydratbupropion og oprindeligt et middel, der blev brugt med begrænset effekt på depressioner. Til gengæld har virkningsstoffet i Zyban vist sig at have den forunderlige virkning på raske mennesker, at det har nedsat lysten til rygning ganske betydeligt. Flere videnskabelige undersøgelser bekræfter denne positive tendens. Det er ikke helt fuldt ud beskrevet, hvordan det aktive stof bupropion virker helt nøjagtigt i kroppen andet end at det har en påvirkning på hjernecellernes receptorer - dopamin og noradrenalin. Zyban har også den sidegevinst, at den reducerer symptomerne på nikotinmangel og den vægtøgning, der kan følge med kølvandet på et rygestop. Det er udelukkende lægen, der i samarbejde med den enkelte ryger kan vurdere om Zyban er det rigtige produkt for den enkelte, da brug af Zyban kan være kontraindicerende på enkelte sygdomme. Zyban frarådes i skrivende stund til gravide, da der ikke er nok viden om de aktive stoffer har negativ indflydelse på fostrets udvikling.

Champix - måske er det den rigtige rygestop pille?

Champix kan anbefales til meget afhængige rygere eller rygere med flere mislykkede rygestop forsøg bag sig. Som ved brug af pillen Zyban skal lægen kontaktes et par uger før det planlagte rygestop fordi brug af Champix også skal startes op 1-2 uger før rygestoppet. Champix indeholder det aktive stof vareniclin, som er specifikt udviklet af medicinalindustrien med henblik på rygestop. Vareniclin er en afart af lægemidlert nikotinacetylcholinreceptoren partiel agonist. Stoffet virker på de samme receptorer i hjernen som nikotin gør. Mange års rygning udvikler receptorer i hjernen, som kaldes de nicotinære receptorer. Vareniclin dæmper og lindrer den rygetrang, som opstår, når receptorerne ikke længere får nikotin fra cigaretterne. Samtidigt lindres abstinenssymptomerne betydeligt, hvilket kan være nødvendigt for at optimere chancen for rygestop.

Piller til rygestop nytter ikke uden dedikation

Hverken Champix eller Zyban rygestoppiller vil kunne give et rygestop, hvis ikke motivation og et dedikeret ønske om at stoppe er til stede, men det kan give en betydelig lindring af de fysiske abstinenssymptomer. Tilbage er der kun at ønske dig held og lykke med dit rygestop.
Tjen Penge Hjemmefra